Den Løvehovedkanin bliver mere og mere populær i Frankrig. Dens succes skyldes dens originale udseende med dens lange, buskede manke, der minder om en løves. Men denne lagomorf er en perfekt lille kanin selskabskanin, intelligent og kærlig, legesyg og robust, hvis den passes og fodres godt. Den kan være særligt kærlig, selvom den stadig er et dyr med "karakter".
Løvehovedkaninen er en relativt ny race, da den har været til stede i Frankrig siden slutningen af 1980'erne. Den har hurtigt opnået stor succes. Dens navn kommer selvfølgelig fra dens karakteristiske "manke", der minder om en løves.
Dens pels er kort på kroppen, men hovedet er omgivet af hår, der kan nå op til 10 cm i længden. Denne dværgkanin (den vejer i gennemsnit mindre end 1,5 kg) er sandsynligvis resultatet af krydsninger mellem en "klassisk" kanin og en angora- eller semi-angorakanin. For nogle er den resultatet af en krydsning mellem hollandske dværgkaniner og schweiziske rævekaniner.
Dog er manken ikke anerkendt som et genetisk kriterium, så dværgkaninen med løvehoved er ikke anerkendt af Fédération Française de Cuniculiculture. Dog er denne race officielt anerkendt af British Rabbit Council, BRC, siden 2002.
Løvehovedkaninen er en dværgkanin, hvis vægt varierer mellem 1,3 og 1,8 kg. Den har en kompakt og kort krop, en rund bagpart, små ben godt placeret med ret korte bagben. Hovedet er rundet med en lille fladtrykt næse. Dens ører er oprejste og mindre end 5 cm lange. Pelsen er kort, jævn, fin og glat på kroppen. Den kan være hvid, sort, plettet...
Hvad angår dens manke, som giver den sit navn, er den lang og busket. Den omkranser hovedet med et pandehår mellem ørerne. Den kan være ensfarvet eller flerfarvet med meget lange hår, men er ikke nødvendigvis altid meget regelmæssig. Den varierer nogle gange med alderen og kosten. Det sker endda, at manken forsvinder i voksenalderen eller aftager. Det tager omkring seks måneder for at denne manke er fuldt udviklet.
Løvehovedkaninen er oftest et roligt og socialt dyr, der søger menneskers selskab. Den elsker at blive nusset og nyder kærtegn. Ligesom andre kaniner er den nervøs og bør ikke udsættes for stressende begivenheder. Den elsker at lege, hoppe, løbe og udfolde sig. Den kan leve med børn, der har lært at respektere den og aldrig løfter den i ørerne.
Men pas på: kaninen har behov for at gnave for at slide sine tænder; hvis den får lov at løbe frit i et rum, skal den overvåges eller miljøet sikres; elektriske ledninger, møbelben, planter eller andre gnavevenlige objekter vil være interessante for den. Selvom den kan lære ikke at gnave i visse ting, anbefales det at være meget opmærksom.
Det er et perfekt selskabsdyr, der har behov for opmærksomhed på forskellige tidspunkter af dagen. Den kræver opmærksomhed, men kan være "stædig", når den ønsker at udforske på egen hånd. Med tålmodighed og venlighed kan løvehovedkaninen blive en rigtig ledsager for både børn og voksne.
Løvehovedkaninen er en planteæder. Den skal fodres med en speciel kaninfoder og støvfri velduftende hø til rådighed i enhver mængde. Denne hø kan suppleres med specifikke pellets. Grønt er essentielt, og løvehovedkaninen vil nyde græs, mælkebøtter, og kløver til at græsse i haven.
Denne kost kan suppleres med grønne grøntsager og frisk frugt men i begrænsede mængder for at undgå fordøjelsesproblemer. Frugter bør gives lejlighedsvist, da de er rige på sukker.
Frugt og grøntsager vil blive givet som en delikatesse i små mængder, så de spises hurtigt.
Frisk vand bør naturligvis være tilgængeligt konstant. Husk at give gnaveprodukter for at slide dens tænder, som vokser konstant. Det er ikke nødvendigt at købe disse produkter. Hassel-, pil-, æbletræs-, lindetræs-, bøgegrene... er også gode.
Løvehovedkaninen er ret robust, og dens forventede levetid kan nemt nå op til otte til ti år. I naturen er kaninen et byttedyr og har bevaret vanen med at skjule eventuelle helbredsproblemer. Det er derfor afgørende at observere den dagligt for at sikre, at den hverken er syg eller såret.
Det anbefales kraftigt at lade den vaccinere mod myxomatose før den er tre måneder gammel, samt mod viral hæmoragisk sygdom eller VHD. De mest almindelige problemer er dentale og fordøjelsesmæssige. En passende fodring og regelmæssig kontrol af tænderne hjælper med at undgå disse. En afbalanceret kost med hø og specifikke pellets sikrer dens gode helbred.
Løvehovedkaninen er også udsat for indtagelse af hårboller. Når den slikker sig selv, indtager den hår, der kan danne en kugle i maven eller tarmene og forårsage en blokering. Meget regelmæssig børstning begrænser dette problem. Dens pels har brug for at blive børstet flere gange om ugen, især ved manken og endnu mere i perioden med fældning. Fældningen sker typisk om foråret og efteråret.
Men hvis kaninen konstant bor indendørs, vil den tabe lidt pels hele året. Øjnene kan renses med en fugtig kompress, og kløerne skal klippes regelmæssigt.
Selvom en løvehovedkanin ikke er særlig stor, har den behov for daglig plads, både i sit bur og for at bevæge sig frit. Huset eller buret bør derfor være rummeligt nok med en eller flere steder at gemme sig og sove. Den skal kunne stå op uden at røre væggene. Beskidte områder skal rengøres meget regelmæssigt.
Den skal placeres på et roligt sted, væk fra træk og varmekilder. Løvehovedkaninen kan sagtens lære renlighed, hvis du giver den et hjørnebakke og konsekvent rengør det, hvis den gør sit i urenheder uden for bakken. Så er dens lugt begrænset til dens bakke.
Kaninen skal have mulighed for at komme ud mindst to timer dagligt, enten indendørs i et rum eller i en indhegning i haven. Den er robust og kan, hvis den vænnes til det fra en ung alder, helt fint leve udendørs, hvis den har et passende husly.
Hvis den bor indendørs, kan en udendørs indhegning opstilles i haven i godt vejr. Den bør ikke stå i fuld sol, da kaninen let kan lide under varmen. I alle tilfælde bør den kunne løbe, hoppe og bevæge sig frit så ofte som muligt.
Det er en ideel ledsager for børn, der dog skal lære at håndtere den med venlighed. Den er en intelligent kanin, der kan lære flere ord, reagere på sit navn og adlyde visse kommandoer. Den kan cohabit den med en kat og endda en hund, hvis de to dyr vænnes til at leve sammen fra en ung alder. Overvågning er dog stadig nødvendig. Den kan leve med et marsvin, men du bør aldrig sætte to hankaniner sammen. De risikerer at slås og skade hinanden.
Kaninen når sin seksuelle modenhed ved fem til seks måneders alderen for hunner og fire til seks måneder for hanner. Reproduktion kan finde sted næsten hele året rundt, og en måned efter drægtigheden. Kaninerne formerer sig meget hurtigt, og drægtigheden varer mellem 28 og 34 dage med kuld på to til seks unger.
Det frarådes at anskaffe et par, og i så fald er det bedre at få kastreret hannen eller steriliseret hunnen. Sidstnævnte kan have en tendens til at udvikle falske graviditeter. Sterilisering fjerner denne risiko.
Sidste råd: Løvehovedkaninen kan ikke nøjes med at leve permanent lukket inde i et bur (selv stort) og har virkelig behov for daglig kontakt. Den er diskret men kræver tilgængelighed.
