Dyreterapi eller terapi assisteret af dyr er en terapeutisk program overvåget af en professionel med det formål at give behandling til en patient ved hjælp af tilstedeværelsen af et kæledyr: hund, kat, NAC og mange andre. Disse nyskabende metoder forbedrer betydeligt helbredstilstanden hos personer, der lider af psykologiske eller sensoriske problemer, fysiske smerter, sociale vanskeligheder osv.
De må ikke forveksles med aktiviteter assisteret af dyr (AAA), som har til formål at styrke folk, uddanne børn eller underholde dem. Disse introduceres i skoler, fængsler eller eventuelt i en terapeutisk sammenhæng, men de kræver ikke en særlig kvalifikation i modsætning til dyreterapi. I Frankrig tester og godkender plejehjem allerede dyreterapi, som bringer glæde til deres beboere.
Bemærk, at helbredelse af en sygdom ikke er lovet. Dog garanterer dyreterapi betydelige forbedringer i forhold til et givet problem. Det bygger på relationen mellem menneske og dyr og ved at styrke deres interaktioner, forbedrer det den mentale, fysiske og psykologiske sundhed hos den sårbare person. Her er nogle bemærkelsesværdige fordele ved dyreterapi, som virkelig hjælper patienter med at få tillid, genopbygge sig selv, komme videre eller ældes så roligt som muligt.
Kilde til velvære og bedre trivsel, bruger dyreterapi “flere” kæledyr som en del af en behandling assisteret af dyr.
Kend för lätt att bringa sin gæst tilbage til naturen, er hestens empati en kilde til ro for den, der lider: ældre, børn eller voksne i alle aldre, deres helbred forbedres og deres stærke følelser lettes. Denne terapi kaldes rideterapi og den sundhedsprofessionelle, der overvåger, skal være en uddannet rytterterapeut.
Denne canine forsoner ved, hvordan man let arbejder med folk i situationer med handicap især. Den findes mere i AAA (Aktiviteter Assisteret af Dyr), men er dog til stede i dyreterapi for dem, der søger fysisk og mentalt velvære. Det er ikke tilfældigt, at man siger, at hunden er menneskets bedste ven.
Den feline har bemærkelsesværdige dyder: selskabet med en kat bringer mange sundhedsmæssige fordele. Den forbedrer hjerteproblemer, sænker blodtrykket, reducerer stress, sender positive bølger, forudser epileptiske anfald og fremmer søvn. For gruppe- eller individuelle sessioner, beroliger tilstedeværelsen af en kat straks patienten og stimulerer ham gradvist.
Dette kaldes delphineterapi: de sensoriske udvekslinger mellem personen og delfinen kan løse mange store vanskeligheder eller helbredsproblemer (autisme, fobier, Downs syndrom, depression, døvhed, anoreksi, kræft). Terapi-sessionerne finder sted i havet eller i en pool, i dyrets naturlige eller kunstige vandmiljø.
De små gnavere som kaniner, ørkenrotter, hamstere eller ildere er velegnede til at hjælpe mennesker med at udvikle visse kognitive evner. Ældre, der har svært ved at udtrykke deres følelser, bruger små dyr, hvilket giver overraskende resultater, især i forbindelse med handicap.
Deltagelsen af et dyr i en gruppe vil skabe stor tryghed i dens sociale interaktioner. Verbal udveksling øges med vilje, barrierer falder, og fordelene begynder derfra. At være i kontakt med et dyrlindrer stress og fremmer frigivelse. Deres beroligende og trøstende effekter forbedrer patientens fysiske og mentale helbred.
Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at at have et kæledyr er godt for helbredet i alle henseender. Det gode humør er til stede, presset falder, familiebåndene styrkes, og koncentrationsevnen øges. For at bryde ensomheden er et dyrs selskab ideelt for at føle sig mindre alene og for at interagere med sine omgivelser.
Schizofrenes liv forbedres markant, og deres socialisering genoprettes. Hospitaliserede personer bliver mindre nervøse og genvinder håbet om at leve gennem regelmæssige besøg af deres dyr. Alzheimerpatienter er mindre agiterede i nærværelse af et dyr. Deres helbredstilstand forværres langsommere, da de opretholder en konstant kropsvægt. Endelig er syge børn eller indlagte glade i et dyrs tilstedeværelse, de glemmer deres ofte smertefulde lidelser og bevarer en smule af deres uskyld.
I intet tilfælde vil dyret blive tvunget og presset til at deltage i patientens behandling og interaktion. Det siger sig selv, at den terapeutiske praksis udføres sikkert og respektfuldt af dyret. Derudover, for at opnå gavnlige effekter på mennesket, er dyrets fulde samarbejde og trivsel nødvendige. Zooterapeuten skal være godt uddannet og have dybdegående kendskab til det pågældende dyr.
