Fra Pomeranien til Shetland, fra Husky til Labrador, alle racer af hunde kan være udsat for epileptiske anfald. Du skal derfor reagere hurtigt og tage dyret til en dyrlæge, da anfaldet kan være fatalt og symptom på underliggende sygdomme.
Indholdsfortegnelse :
Hos mennesker såvel som hos hunde stammer epileptiske anfald fra små elektriske udladninger, der sendes fra en del af hjernen og derefter ser ud til at sprede sig til hele kroppen. Når det sker, er anfaldet meget genkendeligt og kan være ret imponerende.
Der findes to typer epilepsier. Den første manifesterer sig uden nogen åbenbar årsag: hunden har aldrig haft et anfald og har ingen dispositioner. Denne epilepsi er af idiopatisk oprindelse, det vil sige, vi kender ikke årsagen til den. Den anden type epilepsi kan være en konsekvens af en anden sygdom hos hunden. Hvis dit dyr lider af nyreproblemer, er udsat for en kemisk forgiftning, eller har fået en kranietraume, kan det være udsat for epileptiske anfald. I dette tilfælde vil dyrlægen kende årsagen til anfaldet og kunne behandle det mere i dybden.
Nogle symptomer, der varsler et anfald, kan advare dig. Hunden viser generelt tegn på stress. Den gør, den klæber sig til dig for at få kærtegn, den klynker eller græder uden nogen grund. Den kan også vandre rundt i huset uden at stoppe og slikke sig meget om munden. Hvis du ser, at din hund savler, kaster op og hyppigt urinerer, kan det også være et symptom på et kommende epileptisk anfald. Vær opmærksom: men det er stadig svært at forhindre et epileptisk anfald, især hvis hunden aldrig har haft det før.
Man skal skelne mellem delvise anfald og generaliserede anfald. Under et delvis anfald vil din hund forblive ved bevidsthed. Kun en del af kroppen rammes af rystelser og krampe, og dyret kan ikke længere styre den. Under et generaliseret anfald mister den bevidstheden, og hele kroppen bliver udsat for kramper. Hunden kan også afføre sig selv, savle og urinere. Efter anfaldet varer genopretningsfasen ca. en time, men varigheden varierer fra hund til hund: dit dyr kan virke desorienteret og have svært ved at udføre bevægelser.
Hvis de epileptiske anfald har en idiopatisk årsag, vil dyrlægen kunne give dig en behandling for at lindre dyret, hvis anfaldet varer for længe, men det vil ikke kunne løse problemet dybtgående. Derefter vil han ordinere din følgesvend en tablet, som den skal indtage hver dag hele sit liv. Hvis kramperne skyldes tilstedeværelsen af en hjernetumor, skal den reduceres maksimalt for at eliminere anfaldene.
Epilepsi hos hunde er altså relativt imponerende, men din hund kan stadig leve mange år med regelmæssig opfølgning hos dyrlægen. Fodr den på en velafbalanceret måde og lad den udfolde sig i mange udendørs aktiviteter for at forebygge fremtidige anfald så meget som muligt.
