Hej min partner og jeg er ejere af 5 hunde i dag: indtil september sidste år havde vi 4, som vi taklede perfekt: opdragelse, renhed, venlighed, socialisering osv. osv. Jeg har også ret meget viden om hundeopdragelse for at kunne holde en flok korrekt (jeg har altid haft succes med at tale hundemaximalt og undersøge hundernes adfærd, når der er noget, der går over hovedet på mig). Men nu har jeg ikke flere løsninger. Her er problemet: i september introducerede vi en hund i flokken, der kom fra Guadeloupe, og som skulle evakueres hurtigst muligt, da den var truet på livet der (folk havde skudt den i halsen, i låret og skoldet den). Som gode dyrevenner og fordi vi hader misbrug, tog vi Barney til os med al den kærlighed, vi kunne give. Forberedt på, at vi måske skulle finde et mere passende hjem til ham. Vi har bulldogs, så en hund, der har brug for at løbe, skal behandles anderledes. Vi tog vores løbesko på, og så gik vi i gang; vi gav Barney mulighed for at løbe. Minimum 3 gåture om dagen + leg i haven om eftermiddagen med min partner eller mig + 1/2 gange om ugen tog vi ham med til en eng for at løbe frit. Kort sagt, vi har gjort alt for at få vores hunde til at leve godt sammen i en flok. Men Barney voksede op på gaden, måtte kæmpe for at spise og har sandsynligvis haft et voldsomt kærlighedstab (han er underligt nok mere menneskeven end hundeven...). Han er den mest elskværdige hund i verden, generelt den mest intelligente jeg nogensinde har set... Men nu er han konstant i konkurrence om at være den dominerende med vores mandlige bulldog (som dog er én, der ikke dominerer, som ingen andre... og de 3 andre er hunhunde, så der er naturligvis ingen problemer med dem). I starten blev det klaret ret godt. Jeg fjernede enhver kilde til skænderier mellem dem. For tre uger siden mistede min partner en fingerled i en slåskamp mellem de to. I dag råber jeg om hjælp: BARNEY ER EN ADORABEL HUND MED MENNESKER! Men han skal bo i et hjem, hvor han er det eneste kæledyr! Så han ikke behøver at forsvare sin madskål, så han ikke behøver at stille sig foran mig for at blive klappet også, så jeg ikke kan klappe de andre... Situationen er nu uudholdelig, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. I dag har min bulldog mistet et stykke øre. Det er nok, jeg kan ikke holde ud at se alle lide, og jeg kan gøre hvad jeg vil, opdragelsen vil ikke ændre noget. Barney vokser op med for traumatiske koder, der er for stærke, jeg vil ikke kunne fjerne dem. Jeg har brug for jer, jeg elsker denne hund frem for alt andet, og jeg græder ved tanken om at skulle skille mig af med ham, for jeg har aldrig forladt et dyr, men alles sikkerhed (og hans egen) er i fare. Eller måske har jeg løsningen: jeg beholder ham, men han tilbringer det meste af sin tid i bur for ikke længere at angribe den anden han ... nej, det er ikke et liv, det er uacceptabelt! Jeg vil bare have, at han skal være lykkelig! For én gang i livet at være lykkelig!!!! Så hvis I har nogen i jeres netværk, der er lidt sporty og venlig og har kærlighed at give, beder jeg bare om at lave mødet. Denne person vil blive forelsket i Barney inden for de første minutter, ligesom jeg elskede ham, da han gik ned fra flyet første gang jeg så ham....