Hej,

Min nabo har en kat, men jeg har indtryk af, at han ikke tager sig af den. Den er ude dag og nat, uanset vejret, og sidste sommer fik den killinger. Jeg tænkte, at han ville få den steriliseret efter det, men nej, for den er drægtig igen, og det er værre end før. Den kommer hele tiden hos mig, men jeg fodrer den ikke og lader den kun være i verandaen. Men de sidste to dage kan jeg ikke tage mig af den, da jeg allerede har en kat, men den havde en kæmpe flåt den anden dag, som vi fjernede, og den har meget store knuder, da den har langt hår, men knuderne har revet sig, men hænger stadig. Den har ikke pels bag ørerne, og jeg kan ikke klippe dem, for jeg har indtryk af, at det har lavet et lille sår, og den virker ikke særlig stor, og den foretrækker i høj grad at være hos mig eller i min have end hos hende. Den gør mig ondt. I går sov den hele dagen i verandaen og gik ud om aftenen, og i morges ventede den foran døren for at sove i verandaen, og i dag middag gik den ikke særlig længe, men jeg ved ikke, om hendes ejer fodrer hende, jeg ved ikke, men i hvert fald ikke nok. Jeg har lyst til at gå til ejeren, men jeg er bange for, at han bliver sur eller afviser det - har du en idé om, hvad jeg kan gøre?

Jeg deltager i denne diskussion, selvom det allerede er et par måneder siden, især fordi jeg forestiller mig, at andre desværre en dag kan stå over for den samme situation... Personligt ville jeg ikke blive alarmeret over, at katten altid er udenfor, da nogle katte faktisk foretrækker at leve udenfor konstant (uanset regn, kulde eller vind) og har det svært med at være indelukket. Ikke desto mindre, at hun kommer for at hvile sig i jeres veranda, tyder snarere på, at dette ikke er tilfældet for hende, og man kan begynde at mistænke, at hun bliver forsømt eller ikke føler sig tilpas derhjemme. Så godt, vi ved jo, at nogle ejere (efter min mening sandsynligvis lidt følsomme over for dyrevelfærd og bekymrede over katteoverbefolkning) desværre har frihed til at lade deres hunkatte få 50 kuld, hvis det passer dem... Men det faktum, at hun ser ud til at søge ly hos jer, kombineret med, at hun allerede har haft TO kuld, og endnu ikke er steriliseret, selvom hun kommer udenfor (for ikke at sige, at hun lever udenfor!), får mig til at tænke, at der mindst er en ligegyldighed mod denne lille kat, hvis ikke endda mishandling. For alle, der på et tidspunkt har haft en hunkat, vil være enige om, at en ikke-steriliseret hunkat ikke kan overlades til at strejfe omkring udenfor. Hun vil regelmæssigt komme i løbetid, hvilket betyder ubehag (en reel tortur!!) for katten, der ofte er plaget af de hormonelle virkninger på hendes krop (man skal bare se en hun-kat i løbetid for at se, hvor utilpasse de er, når de er i denne tilstand-_-). For ikke at nævne, at disse ikke-steriliserede hunkatte, som bliver efterladt til deres skæbne i naturen, konstant bliver chikaneret og forulempet af alle de han-katte inden for en radius af 5km! De bliver jaget, forulempet, bidt, ridset (og det er en underdrivelse at sige, at hannerne i disse situationer ikke er venlige), og oven i alt dette er de også i risiko for at pådrage sig alle slags virusser, sygdomme eller bakterier (ofte dødelige), som han-kattene kunne overføre via ridser, bid eller parring. Summen af det hele er, at hvis man holder af sin hun-kat, så får man hende steriliseret (om ikke for noget andet, så for hendes egen komfort), eller hvis man ikke ønsker at sterilisere hende, så holder man hende inden døre under løbetid, eller man lader hende kun komme ud i snor eller under tæt tilsyn for virkelig at sørge for, at hun ikke kan stikke af. (Og til info, den, der fortæller jer dette, er en kvinde, der længe gjorde sig skyldig i at overføre menneskelige følelser til dyr ved at mene, at det var grusomt at sterilisere og kastrere dyr, men som totalt ændrede mening efter at have haft katte og endelig kunne bedømme med egne erfaringer!! ;-) ) Endelig nævner du sår, hun har bag ørerne, hvilket får mig til at tænke på de karakteristiske sår, der ses hos katte med ubehandlede øremider. (Det, vi kalder øremide, er en infektion forårsaget af mider, der lever og lægger æg i dyrets ørekanal, hvilket forårsager uudholdelig irritation. Man kan bemærke det, når katten kradser sig venderløst meget bag ørerne (nogle gange ridser de sig blodigt eller får sår bag ørerne), eller hvis dens ører er unormalt beskidte (for selv 24 timer efter rensning er ørerne igen brune/sorte), og en dyrlæge kan bekræfte det ved at observere miderne i mikroskop. Ubehandlede øremider kan med tiden føre til perforering af en eller begge dyrets trommehinder). Øremider behandles ved først at rense ørerne (7/8 € for en flaske Sealane eller Otolane på Zoomalia ;-) ), derefter ved at anvende et acarricid solgt hos dyrlæger eller på apotek (10 € for en lille flaske på apoteket og 20 € for et lidt større salverør hos dyrlægen), og "ideelt" (selvom det ikke er obligatorisk) ved brug af en pipette Stronghold (omkring 20 eller 30 € for de tre pipetter hos enhver dyrlæge). Personligt er jeg på Rsa, og det har aldrig forhindret mig i at behandle mine kattes øremider, når det var nødvendigt. Så ja... Der kan være forklaringer på alle de små "anomalier" du bemærkede, men jeg vil tendere kraftigt til at mene, der minimum er tale om ligegyldighed fra ejerens side overfor denne lille kat, hvad der kan kvalificeres som forsømmelighed, hvis ikke endda mishandling. På din plads ville jeg forsigtigt og diskret på en respektfuld måde have undersøgt situationen (selv hvis tanken kun er at gøre bekendtskab med personen tilhørende denne lille kat, der dagligt besøger dig), for at prøve at forstå situationen uden at skabe mistanke. (Måske møder du en intelligent person, der med store vanskeligheder selv indrømmer at de ikke længere har tid/helbred/midler/mulighed for at tage ordentlig vare på deres kat, og som vil være den første til at værdsætte den hjælp, du kunne yde dem!!) Og i værste fald, hvis du skulle have uheldet at møde en ligegyldig person, der bevidst forsømmer sit dyr men ikke kan acceptere, at andre har medlidenhed over for deres lidende lille dyr, er der en stor chance for, at katten hverken er vaccineret eller identificeret. Da det er lovpligtigt i Frankrig, at alle kæledyr skal være identificeret, antager retspraksis, at en dyret tilhører den første, der får det identificeret. Så hvis denne kat befandt sig i en dårlig situation med en uegnet ejer, ikke er identificeret, og du eller en forening overvejede at tage den til jer, kunne du blot tage hende til dyrlægen, som efter at have verificeret, at hun ikke allerede har en mikrochip eller tatovering, kan identificere hende i dit navn eller en forenings navn, og efterfølgende vil du eller foreningen lovligt være ejer.. ;-) (Nogle foreninger tøver ikke med at bruge denne metode til at redde dyr og dermed trække dem væk fra mishandlende ejere). Ikke desto mindre anbefaler jeg også at handle meget forsigtigt og diskret, for nogle ejer, der mishandler dyr, tøver ikke med at hævne sig på deres dyr, så snart de ved, de er blevet afsløret, og nogle ville endda foretrække at få dyret til at "forsvinde", som de alligevel ikke ønsker, snarere end overgive det til en tredjepart eller en forening!! (Vi er enige, det er virkelig ikke alle gale mennesker, der burde være indespærret..-_-).