At vælge en hund race som livsledsager er ikke så let, som det ser ud. Dette er især tilfældet med racer med en markant eller atypisk opførsel. Blandt disse er Chow-Chow. Bag dets plysdyrslignende udseende gemmer sig en subtil attitude og en helt unik temperament. Det er godt at kende alt om denne type hund, før man forpligter sig til den. Lad os gennemgå dens oprindelse, karakter, fysik og dagligdag.
I middelalderens Kina blev Chow-Chow kaldt bjørnehund. Den folkelige tro mente, at denne hunds robuste og pelsede form mindede om en krydsning mellem de to dyr. Måske var det grunden til, at det kinesiske folk adopterede den som krigshund under konflikter mellem klaner.
Desværre blev den engang opdrættet for sin tætte og rigelige pels eller simpelthen for sit kød. Senere blev den ofte brugt som arbejdshund med last og slædehund.
Fra dens hjemland Kina ankom Chow-Chow først til England i det nittende århundrede. Den er stadig meget værdsat i Storbritannien. Fra dette land har den erobret flere og flere familier over hele Europa, hovedsageligt fra de brølende tyvere.
Den er stolt og stoisk, da den er meget uafhængig. Den virker ikke særligt kærlig, men det er en facade. Det er en behagelig ledsagerhund, ikke en sprudlende hund, som man kan lege med i timer. Den er sjældent aggressiv, selv ved indtrængen på ejendommen.
Den er rolig og fredelig. Det er ikke en type hund, der konstant vil bemærkes eller tiltrække opmærksomhed for at blive nusset. Den søger sine ejers kærtegn og trækker sig tilbage fra gæster, især hvis de er larmende. Den tilbringer ikke dagene ved at gø af forbipasserende for at afgrænse sit område.
Den sætter pris på at være alene og opfører sig perfekt, når dens ejere er væk, forudsat den er blevet trænet. Den nyder da roen til at hvile sig. Chow-Chow er langt fra at være en destruktiv hund. Den trives både i lejlighed og i hus, i byen eller på landet. Derfor kan den karakteriseres som "lite krævende".
Det er vigtigt at træne en Chow-Chow korrekt, da det er en robust race, der ikke adlyder instruktioner og ordrer spontant. Dens vilje til selvstændighed forstærker dens stærke karakter. Med en god opdragelse og en positiv forstærkning bliver den en håndterlig ledsager.
Det er en subtil og raffineret hund, der ikke er velegnet til nybegynderfamilier. At erhverve en Chow-Chow kræver en betydelig forudgående viden om dens opførsel, for at undgå at blive overvældet af dens adfærd.
Det er en kompakt hund, med et stort hoved, men øjne i forholdsvis lille størrelse. Dens ører er også korte. Den minder om morfotypen af polardyr, tilpasset til barske klimaforhold. Dens snude er kort, og dens kæber er stærke. Man genkender Chow-Chow ved dens blå-sorte tunge.
Dets andet kendetegn er dens særlige gang. Den kan give indtryk af, at den går på tå eller på en varm overflade. Dens pels er ensfarvet, med mange nuancer som resultat af intens genetisk selektion. Den spænder fra cremehvid til sort, gennem farver som brun og rød.
Chow-Chow klassificeres som en middelstor hund. Det er dens tykke pels, der bedrager og giver os et indtryk af en større størrelse. I gennemsnit når den 20 til 30 kilo for en højde på 46 til 51 cm.
Det er ikke en sporty hunderace, selvom den historisk set deltog i krige med tunge træk. Det er bedst at undgå lange gåture eller jogging med den, da det ikke er en udholdende hund.
Dens tykke pels gør den relativt sårbar over for høje temperaturer. Til gengæld tåler den lave temperaturer og fugtige omgivelser. Chow-Chows gennemsnitlige levetid er 10 år.
Det er en knap sulten hund, da den sparer energi. Dens dage er ikke præget af leg eller udfoldelse, så den bruger kun få ressourcer.
Det er vigtigt at undgå overfodring, da den risikerer at blive overvægtig. Generelt foretrækker den små stykker foder og gør det klart, når det er nødvendigt.
Pleje af dens pels er meget vigtig, da den er tyk og lang. Uden vedligeholdelse bliver den uæstetisk og usund for dyret. Det er passende at børste Chow-Chow regelmæssigt, især når den fælder to gange om året: om foråret og efteråret.
Det skal bemærkes, at der findes typer af Chow-Chow med kort pels. De kræver mindre opmærksomhed på børstning, men deres udseende er ikke så rundt som hos dem med lang pels.
Den er helt kompatibel med børn, så længe der er etableret gode opførselsregler fra begge sider, da den ikke søger de yngstes opmærksomhed og kan blive irriteret af overdreven støj eller aktivitet. Man kan ikke sige, at den ikke er social, men dens ønske om ro og selvstændighed gør den til et dyr, der foretrækker at isolere sig fra larmen.
AT HUSKE! Chow-Chow er en mellemstor hund fra Kina med et bamseagtigt udseende. Men bag dette godmodige udseende gemmer sig en rigtig uafhængig karakter, næsten eneboer, og værdsættende især ro. Det er først og fremmest et kæledyr, der kan tilbringe timer uden at lave noget og ikke konstant stiller krav til sine ejere. Ligesom alle hunde med rigelige pels kræver den regelmæssig børstepleje, især under fældeperioderne. Det er en atypisk hund, man bør lære godt at kende, før man adopterer.
Relaterede artikler:
Hvorfor har Chow-Chow en blå tunge? 4 gode grunde!
Positiv forstærkning for hunden: hvordan man bedre træner den?
Hvordan fodrer man sin Hund i hverdagen? 9 Råd som skal følges
