Ved definition er gastroenteritis en betændelse i maven (gastritis) og/eller tarmene (enteritis). Deraf er de tilhørende symptomer fordøjelsesrelaterede: opkastning, diarré er næsten systematiske. Kvalme forbundet med tab af appetit og mavesmerter er også mulige. Gastroenteritis kan opstå akut (inden for få timer eller dage) eller være mere kronisk.
Der findes lignende årsager mellem hunde og katte og forskellige årsager til gastroenteritis. Her er de mest almindelige.
Mange interne parasitter kan forårsage diarré eller opkastning, især hvis hunden eller katten er ung. Det er for det meste orme (Ascaris,...) men også nogle protozoer som coccidierne. Det er nogen gange muligt at finde orme i det udstødte maveindhold eller i ekskrementerne. Hvis infestationer med fordøjelsesorm ofte er ufarlige, kan problemet for killinger og hvalpe være vigtigere navnlig på grund af dehydrering forårsaget af opkastning og diarré.
For at undgå disse ulemper er det nødvendigt at ormekur med sine dyr regelmæssigt. Det mest effektive er at gøre det en gang om måneden op til 6 måneders alderen og derefter en gang hver 3. måned ved hvert årstidsskifte.
Desværre er vores kæledyr ofte meget nysgerrige og har nogen gange en tendens til at sluge toksiner. Hunden er oftere ramt af forgiftninger end katten, da sidstnævnte er mere mistænksom.
Forgiftninger kan føre til gastroenteritis, når dit dyr sluger et produkt eller irritation. For eksempel et rengøringsmiddel, blegemiddel (katte elsker det), en giftig plante,...
Forgiftninger kan også ske ved indtagelse af menneskelige lægemidler.
Hvis du har set dit dyr spise et giftigt stof, ring hurtigt til din dyrlæge, der vil rådgive dig hurtigst muligt. Forsøg ikke at få dit kæledyr til at kaste op, da hvis det har indtaget et irriterende stof, der allerede har irriteret dets fordøjelsessystem (spiserør, mave), vil opkastning irritere disse organer en anden gang og have en forværret virkning. En indlæggelse kan måske være nødvendigt afhængigt af mængden og typen af det indtagne produkt, da nogle forårsager andre lidelser end fordøjelsesmæssige (kramper, rystelser, feber...)
Man skal også være opmærksom på rådne eller forrådnende fødevarer, som dit dyr kunne spise (ådsler fundet i haven, udplyndrede affald...) eller endnu til overskydende foder (hund, der stjæler 1 kg laks du har forberedt fx). I dette tilfælde kan der opstå en forstyrrelse af fordøjelsessystemets bakterieflora, der kan føre til gastroenteritis med diarré/opkastninger. En symptomatisk behandling bliver oftest iværksat af din dyrlæge for at stoppe symptomerne, men dette vil afhænge af dyrets tilstand ved ankomsten.
Ved fremmedlegeme forstås enhver genstand, som dyret sluger og som ikke er en del af dets normale kost. Således betragtes en knogle som et fremmedlegeme, da det kan blive fastklemt og blokere transitten. Når transitten er blokeret, viser symptomerne sig: først opkastninger, da fremmedlegemet irriterer mavevæggen. Derefter, hvis fremmedlegemet når at cirkulere til tarmen, medfører irritation diarré (der kan indeholde blod).
For hunde er mange fremmedlegemer lavet af plastiklegetøj, som hunden sluger, når den leger. Afhængigt af hundens adfærd kan den også utilsigtet sluge træstykker eller småsten. Pas også på dit tøj, der ofte sluges af visse hunde.
For katte er det oftest lineære fremmedlegemer: det kan handle om snor, reb som katten sluger under leg og kan forblive fastklemt. Det er nogle gange muligt at observere en slugt tråd, der er fastklemt under kattens tunge: TRÆK IKKE FOR GUDS SKYLD i denne tråd, da hvis den allerede er nået langt i fordøjelseskanalen, risikerer du ved at trække at rive fordøjelsesorganerne og forårsage alvorlige skader.
Når du har grebet dit dyr (hund eller kat) på færd i gang med at sluge et fremmedlegeme, vent ikke med at tage den til din dyrlæge. Jo hurtigere du handler, jo mindre er sandsynligheden for at det slugte objekt går langt ind i fordøjelsessystemet, og jo lettere er det at fjerne det. Dyrlægen vil foretage en røntgen- eller ultralydundersøgelse for at lokalisere fremmedlegemet og visualisere dets størrelse. Afhængig af tilfældene kan dyrlægen enten forårsage opkastning eller beslutte sig for at operere (åbning af maven eller tarmene afhængigt af lokaliseringen).
Det er en virussygdom (canin parvovirus type 2) yderst smitsom, og virus kan overleve meget længe i omgivelserne (flere måneder i afføring), og den rammer primært uvaccinerede hvalpe.
Denne virus formerer sig i fordøjelseskanalen og forårsager skader på dette område. Symptomernes opståen sker pludseligt og ofte spektakulært med svære opkastninger og diarré med blod. Hvalpen er også febril, meget træt og nægter at spise. Det er en meget alvorlig sygdom, der kan dræbe i løbet af få dage, især på grund af dehydrering og feber. Vent ikke med at konsultere din dyrlæge, hvis din hvalp har opkastning og diarré.
Heldigvis findes der en vaccine mod virusen af parvovirose hos hunden. Det er nødvendigt at vaccinere sin hund meget tidligt, da denne sygdom rammer hvalpe fra 6 ugers alderen. Hvalpe som lever i grupper er mere sårbare på grund af sygdommens smittefare.Mange sygdomme kan være forbundet med symptomer på gastroenteritis og være forskellige fra de ovennævnte årsager. Således kan leverproblemer, nyresvigt, mave/tarm-torsion, fordøjelsestumorer og andre metaboliske forstyrrelser forårsage disse symptomer. Medfødte misdannelser i spiserøret kan også forårsage opkastning, osv...
Derfor er det nødvendigt at være forsigtig med hensyn til hvordan man skal forholde sig til sit dyr, der viser tegn på gastroenteritis. Hvis det drejer sig om en ung hund eller kat eller en gammel hund eller kat, er det klogere at konsultere din dyrlæge, da disse kategorier er mere sårbare.
Størstedelen af gastroenteritis kan behandles hurtigt takket være en symptomatisk behandling indledt af din dyrlæge (lægemiddel mod opkastning og diarré), men det er nødvendigt at være meget opmærksom på dyrets dehydrering. Det er afgørende at overvåge din hunds eller kats helbredstilstand. Hvis ingen hurtig forbedring er synlig (mindre end 24 timer), hvis dens tilstand forværres, og der opstår andre symptomer (blod, stor træthed, betydelig smerte, feber,...), er det vigtigt hurtigt at vende tilbage til din dyrlæge for at gennemføre andre undersøgelser om nødvendigt, eller endda indlægge dyret.
