Woody Woodpecker en est un très célèbre ! Présent en forêt, dans les parcs ou les jardins publics, à la ville ou à la campagne, le Pivert fait partie des picidés. On le reconnaît chez soi facilement par son plumage jaune et vert, un dessus de tête rouge, des pattes robustes, des griffes pointues et un long bec qui lui permet de faire des trous dans les troncs d’arbres, tantôt pour se nourrir, tantôt pour construire un nid. Pas de nichoir artificiel pour cet oiseau sédentaire.
Comme le merle noir, le Pic Vert se nourrit au sol et arrive à fouiner jusque dans les fourmilières. Il se régale alors de fourmis et d’insectes nuisibles. Il mange aussi dans les bois des fruits et quelques graines. Il mesure 33 cm, d’une envergure de 40 à 42 cm et pèse 180 à 220 grammes. Il peut vivre jusqu’à 7 ans.
Qui ne connaît pas la Pie qui chante ? Les Corvidés sont des passereaux de 50 cm et d’envergure de 56 à 61 cm. Ils pèsent 145 à 240 grammes. Son plumage noir et blanc, son bec massif et sombre, sa longue queue et ses pattes robustes identifient rapidement la pie. On note toutefois quelques reflets bleus, indigo, violets ou verts sur ses plumes. Elle aime évoluer dans des espaces terrestres ouverts et dégagés.
Frugivore à tendance nécrophage, elle se nourrit au sol et sera davantage attirée par une mangeoire posée par terre. Elle peut profiter de cadavres d’animaux, y compris d’insectes. Si vous la voyez relever sa queue, c’est que quelque chose l’inquiète ou l’excite. Perchée au sommet des arbres, elle fait son nid exclusivement dans la nature et se déplace toujours en couple jusqu’à ses 15 ans.
Le Pinson des arbres fait partie des fringilles, des passereaux aux couleurs variées. Son régime omnivore lui fait aimer autant les insectes, les larves que les graines ou végétaux. On le reconnaît à son pelage multicolore, un manteau marron cuivré, une tête et un bec gris bleuté, un front noir et des joues châtains. De larges bandes blanches traversent le dessus de ses ailes et ses pattes sont rosâtres.
Le Pinson ne nichera pas dans des nids artificiels, seulement dans des abris naturels. En revanche, vous pouvez lui mettre à disposition une mangeoire sur pied ou en suspens. Les cités urbaines denses ne sont pas pour lui, mais il visite des lieux plus dégagés, au sol ou perché. Il est reconnaissable par les marques bleues sur sa queue et ses ailes. Son poids est variable entre 17 et 30 grammes, sa taille fait 15 cm et son envergure 26 cm.
Ce petit oiseau rondelet est un passereau de la famille des muscicapidés. Sa face orangée à rouge s’étend jusqu’à son abdomen. Ses ailes sont courtes, à l’instar de son bec fin et droit de couleur brune. Il pèse 16 à 22 grammes et mesure 14 cm et 20 à 22 cm d’envergure.
C’est un insectivore qui aime manger insectes et larves au sol ou sur une mangeoire sur pied. Sociable et joyeux, il se montre facilement dans les jardins, les basses-cours, les clôtures et les branches basses. Parfois, il s’arrache quelques plumes en signe de colère et hoche la tête de haut en bas lorsqu’il se sent menacé par un prédateur. Cet oiseau de la forêt niche dans des nids artificiels aux entrées larges.
Le comportement et le plumage de cet oiseau insectivore permet de l’identifier facilement. C’est un bel oiseau bleu avec un long trait noir sur l’œil et un abdomen jaune pâle, crème ou blanc. Son bec est long et fin, ses ailes plutôt larges et arrondies, et sa queue courte dessinent la jolie silhouette de la Sittelle. Elle pèse 19 à 24 grammes, mesure 14 cm et 22 à 27 cm d’envergure.
Elle aime fréquenter les mangeoires suspendues et dévorer les insectes. On la repère le long des troncs et des grosses branches qu’elle descend la tête à l’envers. L’entrée de son nichoir artificiel doit mesurer 32 mm de diamètre, auquel cas, elle utilisera de la boue pour adapter l’orifice du nid qu’elle habite. Elle vit 9 ans tout au plus.
Qui n’a jamais remarqué une belle tourterelle qui roucoule aux bords d’une fenêtre ou d’un toit ? On la retrouve dans les jardins, les parcs et les habitats pavillonnaires. Ce columbidé élancé vit proche de l’homme et de ses activités. Son plumage est gris clair, voire blanc. L’œil rubis est entouré de blanc et d’un bec noir. Ses pattes sont de couleur rose à violet.
Elle niche uniquement dans des abris naturels, ce n’est donc pas la peine de lui confectionner un nichoir artificiel. Par contre, pour l’attirer dans votre espace vert, vous lui mettrez une mangeoire sur pied ou au sol remplie de graines, vu son régime granivore. Le couple couve à tour de rôle les 2 œufs. La femelle peut pondre jusqu’à 6 fois par an. Elle mesure 32 cm, fait 47 à 55 cm d’envergure et pèse 125 à 225 grammes.
Les Troglodytes sont des petits passereaux caractérisés par un long bec, des ailes courtes et arrondies et une petite queue relevée. Ses pattes sont roses et robustes. Son pelage brun comporte quelques nuances foncées et claires. Un sourcil beige surmonte son œil noir. Il pèse 8 à 13 grammes, mesure une taille de 10 cm et 13 à 17 cm d’envergure.
Son régime insectivore le pousse tout au long de l’année à se nourrir d’arthropodes, d’araignées, de larves, d'insectes divers, d'alevins ou de têtards. Une mangeoire au sol sera la plus appropriée pour lui. Il se déplace dans les buissons de branche en branche. C’est le mâle qui construit le nid tandis que la femelle l’agrémente à sa tour. Le couple se plaira également dans un nichoir artificiel d’une entrée assez grande. Son espérance de vie de 6 ans est plutôt courte comparée à celle de ses semblables.
Il est de la famille des Fringillidés. Son plumage haut en couleurs affiche un jaune vif ou vert-olive tranché par des plumes grises foncés ou claires. Il atteint 16 cm et 40 cm d’envergure avec un poids allant de 25 à 34 grammes. Il a un beau bec conique, une queue courte et des pattes roses.
Son habitat se situe dans plusieurs types de végétation tels que des arbres, arbustes, haies ou buissons. Il se régalera volontiers d’un bon mélange de graines dans une mangeoire suspendue. Par contre, il nichera que dans des abris naturels.
À retenir ! Vous voilà imbattable avec les différentes espèces d’oiseaux du jardin en hiver que vous côtoyez certainement au quotidien. Afin de les préserver, soyez attentif à leur nature et disposez dans votre jardin un lieu d’accueil agrémenté de mangeoires, de nichoirs, d'un point d’eau fraîche et de graines à volonté. En plus d'agir pour la biodiversité, vous aurez plus de chances de les apercevoir le matin ou au crépuscule, à l'œil nu ou à l’aide de jumelles. Bon repérage !
Woody Woodpecker er en meget berømt Grønspætte! Til stede i skovene, i parker eller offentlige haver, både i byen og på landet, hører Grønspætten til spættefamilien. Dens fjerdragt er let genkendelig med sin gule og grønne farve, et rødt topstykke, robuste ben, spidse kløer og et langt næb, der gør det muligt for den at lave huller i træstammerne, både for at finde føde og for at bygge rede. Ingen kunstig redekasse til denne stationære fugl.
Ligesom solsorten føder Grønspætten sig på jorden og kan finde på at grave i myrereder. Den nyder godt af myrer og skadelige insekter. Den spiser også frugt og nogle frø i skovene. Den måler 33 cm, med et vingefang på 40 til 42 cm og vejer 180 til 220 gram. Den kan leve op til 7 år.
Hvem kender ikke husskaden, der synger? Kragefuglene er spurvefugle på 50 cm og med et vingefang fra 56 til 61 cm. De vejer 145 til 240 gram. Dens sort-hvide fjerdragt, det store og mørke næb, den lange hale og de robuste ben identificerer hurtigt husskaden. Dog bemærker man blå, indigofarvede, lilla eller grønne reflekser på dens fjer. Den foretrækker åbne og klare terrestriske områder.
Som en frugt-ædende med en tendens til ådselsædende, fodrer den på jorden og vil blive mere tiltrukket af en foderbræt på jorden. Den søger også næring fra døde dyr, inklusive insekter. Hvis du ser den løfte halen, er det, fordi noget bekymrer eller begejstrer den. På toppen af træerne bygger den sin rede udelukkende i naturen og bevæger sig altid i par dog til dens 15 år.
Bogfinken tilhører finkefamilien, små spurvefugle med forskelligartet farverig fjerdragt. Dens altædende kost gør, at den nyder både insekter, larver og frø eller planter Denne fugl genkendes ved sit flerfarvede udseende, med en kobberbrun kappe, et gråblåt hoved og næb, en sort pande og kastanjebrun kind. De brede hvide bånd hen over dens vinger og dens rosafarvede ben.
Bogfinken vil ikke bygge rede i kunstige reder, men kun i naturlige husly. Derimod kan du stille en stående eller hængende foderbræt til dens disposition. Tætbebyggede byer er ikke for den, men den besøger åbne steder, på jorden eller oppe i træerne. Den genkendes ved de blå markeringer på dens hale og vinger. Dens vægt varierer mellem 17 og 30 gram, dens størrelse er 15 cm, og dens vingefang er 26 cm.
Den lille, runde rødhals er en spurvefugl af fluesnapperfamilien. Den har en orange til rød ansigt, der strækker sig ned til underlivet. Vingerne er korte, ligesom det smalle, lige brunfarvede næb. Den vejer 16 til 22 gram og måler 14 cm med et vingefang på 20 til 22 cm.
Det er en insektæder, der elsker at spise insekter og larver på jorden eller fra en foderbræt på en piedestal. Social og glædelig, den viser sig let i haver, fjerkrægårde, hegn og lave grene. Den fjerner nogle gange fjer som et tegn på vrede og nikker med hovedet op og ned, når den føler sig truet af en rovdyr. Denne skovfugl bygger rede i kunstige reder med brede indgange.
Dens adfærd og fjerdragt gør, at denne insektsædende fugl let kan identificeres. Det er en smuk blå fugl med en lang sort streg over øjet og et bleg gult, creme eller hvidt underliv. Dens næb er langt og tyndt, vingerne er brede og rundede, og halen er kort og tegner den smukke silhuet af spætmejsen. Den vejer 19 til 24 gram, måler 14 cm og har et vingefang på 22 til 27 cm.
Hun elsker at opholde sig ved hængende foderautomater og nyde insekter. Man kan finde hende langs træstammer og store grene, mens hun går på hovedet nedad. Indgangen til hendes kunstige redekasse skal være 32 mm i diameter. I så fald bruger hun mudder til at tilpasse åbningen af reden, hun bebor. Hun kan højst leve i 9 år.
Hvem har nogensinde bemærket en smuk tyrkerdue, der kurrer ved kanten af et vindue eller et tag? Man kan finde dem i haver, parker og parceller. Denne slanke columbide lever tæt på mennesker og deres aktiviteter. Dens fjerdragt er lysegrå, næsten hvid. De rubinfarvede øjne er omgivet af hvid og et sort næb. Benene er pink til lilla.
Den bygger kun rede i naturlige husly, så det er ikke nødvendigt at lave en kunstig redekasse til den. Til gengæld, for at tiltrække den til din grønne plads, kan du stille en foderskål på fod eller på jorden fyldt med frø, i betragtning af dens frøædende kost. Parret skiftes til at ruge de to æg. Hun kan lægge op til 6 gange om året. Hun måler 32 cm, med et vingefang på 47 til 55 cm og en vægt på 125 til 225 gram.
Gærdesmutter er små spurvefugle karakteriseret ved et langt næb, korte, afrundede vinger og en lille oprejst hale. Dens ben er lyserøde og robuste. Fjerdragten er brun med mørkere og lysere nuancer. Den har et beige øjenbryn over sit sorte øje. Den vejer 8 til 13 gram, måler 10 cm, og med et vingefang på 13 til 17 cm.
Som insektæder bruger den året rundt på at spise leddyr, edderkopper, larver, forskellige insekter, yngel eller haletudser. En foderbræt på jorden vil være det mest passende for den. Den bevæger sig fra gren til gren i buskene. Hannen bygger reden, mens hunnen indretter den. Parret vil også trives i en kunstigt fuglekasse af passende størrelsen indgang. Med en forventet levetid på 6 år er den ret kort sammenlignet med dens ligemænd.
Den hører til finkefamilien. Dens farverige fjerdragt viser en lys gul eller grøn-oliven med mørkegrå eller lysegrå fjer. Den bliver 16 cm og har et totalt vingefang på 40 cm, med en vægt på mellem 25 og 34 gram. Den har et smukt kegleformet næb, en kort hale og pink ben.
Dens habitat findes i flere vegetationsområder, herunder træer, buske, hække eller buskads. Den vil med glæde nyde en god frøblanding i en hængende foderbræt. Til gengæld vil den kun bygge rede i naturlige husly.
Husk! Nu er du fuldstændig opdateret om de forskellige arter af fugle i haven om vinteren, som du nok ser dagligt. For at beskytte dem så vær opmærksom på deres natur og sørg for at have i din have et opholdssted udstyret med foderautomater, redekasser, en friskvandspunkt og frø efter behov. Udover at handle for biodiversitet, vil du have større sandsynlighed for at se dem om morgenen eller ved skumring, enten med det blotte øje eller med kikkert. God observation!
