Den almindelige karpe (Cyprinus carpio) er en fisk, der lever i ferskvand i Europa, Asien, Nordamerika og naturligt i Orienten. Koikarpen (Cyprinus carpio carpio) er en prydfisk, der stammer fra Asien, og som er et resultat af menneskelig selektion af den almindelige karpe. I vores regioner findes koikarpen i udendørs damme eller søer.
Reproduktionen finder sted mellem slutningen af foråret og begyndelsen af sommeren (mellem maj og juli), under gydesæsonen, fordi vandtemperaturen stiger på dette tidspunkt. Således er perioden ret kort!
For at forsøge at få flest mulige yngel er det bedst at bruge en dam specielt designet til reproduktion under gydesæsonen. Dammen skal kunne indeholde mindst femten m3 vand med en dybde på halvtreds cm til en meter.
Omkring to uger inden introduktionen af individerne til reproduktion er det bedst at rengøre dammen grundigt. Herefter skal dammen efterlades alene, så den kan fylde sig med små organismer, der vil bidrage til at fodre karperne og yngelen.
Vandkvaliteten er en essentiel parameter at kontrollere. Vandtemperaturen skal ligge mellem 18 og 20°C. Du kan selv øge vandtemperaturen, selvom karperne allerede er til stede i dammen, men det skal gøres meget gradvist for at undgå termisk chok. Blandt de øvrige fysisk-kemiske parametre for vandet skal iltniveauet være omkring 9 mg/L, pH-værdien skal være neutral eller svagt basisk (mellem 6,5 og 8,5), og vandets hårdhed må ikke overstige 15 dgH. Derudover skal de biologiske affaldsstoffer fra fiskene (nitrater, ammoniak) være til stede i lav mængde.
Vegetationen er vigtig. I naturen finder gydningen sted i lavvandede områder. Hunnen kan lægge flere hundrede tusinde æg, der fæstner sig til vandplanter. Derfor skal dammen dekoreres med vandplanter, der vil tjene som støtte for æggene: åkander, Canna, Nymphéa, friskvandsmynte, Iris, Rør, Papyrus, Japansk Rør...Det er vigtigt at bruge planter, der er godt forankret i damens bund for at beskytte æggene.
I den naturlige omgivelse, det, der indikerer, at karpen er i stand til at reproducere, er ikke dens alder, men dens størrelse. Der er dog et interval for kønsmodenhed: mellem tre og fem år hos hunnen og mellem to og tre år hos hannen. For koikarpen betragtes det, at de skal overstige 30 cm for at nå seksuel modenhed. Dette svarer til tre år hos hunnen og to år hos hannen.
For at fremme naturlig reproduktion af koikarperne er det bedst at have flere hanner end hunner: cirka 2 til 3 hanner for hver enkelt hun.
Det anbefales at fodre hunnerne godt inden reproduktionsfasen, så de har en god kropskondition.
Under reproduktionssæsonen kan hannerne let adskilles fra hunnerne. Hannen er slank og dækket af små udvækster kaldet bryllupsknopper ved gællerne, omkring øjnene og på brystfinnerne. Hunnen har en meget oppustet mave.
Adfærden er forskellig, og fiskene er ophidsede og forfølger hinanden. Når hunnen er i et tilstrækkeligt vegeteret område, lægger hun sine æg der, og hannens sæd vil så befrugte dem: man taler om ekstern befrugtning, fordi de hanlige og hunlige gameter mødes i det ydre miljø
Det er muligt at lade naturen tage sin gang og derfor lade hanner og hunner være sammen hele året, så de reproducerer i deres eget tempo. Men hvis man ønsker mange yngel, er denne metode ikke den mest effektive.
En anden metode er at adskille hanner og hunner. Ved at bruge en dam specielt til reproduktion, som beskrevet ovenfor, skal du sætte en hun alene i dammen og fodre henne rigeligt. Derefter skal du tilføje omkring tre hanner i bure i den samme dam: dette vil stimulere hunnen. Faktisk vil hun hurtigt begynde at gnide sig ofte mod burene med hannerne, og hannerne vil blive ivrige. På dette tidspunkt skal du fjerne burene og lade hannerne blive hos hunnen, så befrugtningen kan finde sted over en til to dage. Hunnen vil derefter begynde at lægge æg, mens hannerne vil frigive deres sperm. Fjern dernæst hannerne og lad hunnen afslutte sin æglægning i nogle dage.
Som tidligere nævnt vil karpen lægge æg, der klæber til vandplanterne og dammens vægge. Denne æglægning varer omkring ti dage. Når hunnen har afsluttet sin æglægning, er det nødvendigt at adskille karperne fra æggene, da de voksne har tendens til at æde æggene efter reproduktionsperioden (energibehov). Men hvis dammen har tilstrækkelig vegetation til at beskytte æggene, vil den mængde, der indtages af de voksne, være insignifikant, og du kan derfor lade dem i den samme dam.
Yngelen klækker på 3 dage til en uge, afhængigt af miljøforholdene og især temperaturen. Jo varmere vandet er, jo tidligere vil klækningen være.
Når de er klækket, kan de nyfødte overleve i nogle dage på deres energireserver, så det er ikke nødvendigt at fodre dem. De forbliver da fastgjort til vandplanterne. Efter to eller tre dage tilpasser yngelen sig til deres miljø og begynder at svømme aktivt. De begynder også at søge efter mad ved at spise de små organismer og mikroskopiske dyr, der er til stede i vandet.
Du kan begynde at give dem dafnier som foder eller et andet passende industrifoder, men pas på ikke at tilføre for meget for ikke at overbelaste vandet.
Efter omkring to uger er det muligt at bruge det sædvanlige foder til koikarper (granulat) ved at male det, så det får en passende størrelse.
Yngelen er kun lidt farverige (brun-grå) og vil ændre farve inden for de første fire måneder af livet.
Dødeligheden er høj blandt yngelen, og derfor lægger karp-hunnen en så stor mængde æg. Årsagerne til dødelighed er misdannelser, underernæring eller dårlig vandkvalitet. Derudover er der mange potentielle rovdyr for yngelen: de eventuelle andre fisk i dammen, frøer, fugle, katte og voksne koikarper, der ofte spiser yngel under tre cm.
Denne rovdyr adfærd bidrager til sidst til at regulere antallet af individer i dammen, som ellers ville være for mange.
Således er reproduktionen af fisk ikke altid en let opgave, især for koikarper. Det er vigtigt at følge visse betingelser og enkle regler for at optimere reproduktionssæsonen for dine fisk. Du skal også være meget opmærksom på klimatiske forhold (som de nuværende uvejr), der kan have katastrofale konsekvenser for fiskene, deres reproduktion og afkom.
