Hej, når du siger, at du mangler tid til at tage dig af Kenzo, på hvilket niveau er det så? Mangler han nødvendig pleje for sit velbefindende (gåture for sine behov og andet...)? Eller mener du, at han mangler stimuli (gåture, leg...) eller måske bare kærlighed? Hvis du bekymrer dig, fordi du ikke længere finder tid til at give ham den samme ømhed som før, er det helt normalt! At få en baby + arbejde... + en hund! Vi er ikke maskiner ;) Jeg synes, du skal give dig selv tid, så Kenzo finder sin plads i dit liv igen. Hunden er den mest trofaste af følgesvende, blot det at se dig fylder ham med glæde... Hvis du giver ham væk, er der en god chance for, at han vil have svært ved denne adskillelse. Desuden kunne han måske blive endnu mere ulykkelig i en anden familie... Det afhænger også af, hvor meget tid du faktisk mangler til ham...

Jeg håber, at du har tænkt grundigt over det, fordi jeg synes, det er alt for nemt at ville skille sig af med et dyr. Du vidste, før du skulle have børn, så lad være med at finde på undskyldninger, Anne.

[venstre]Nej, det er ikke fordi du har fået en baby, at du skal skille dig af med din hund. Jeg har fået børn, og mine døtre, som har børn, har ikke skilt sig af med deres hunde af den grund.[/venstre]
[venstre]Jeg mener, at du skal give din hund tid til at tilpasse sig den nye situation. Det er ikke fordi du har fået et barn, at du skal skilles fra din hund. Det er op til dig at tilpasse dig situationen uden at gøre din hund jaloux på din baby. Du skal indrette dit liv så det inkluderer alle, også hunden. Den skal være en integreret del af din familie, og du skal give den dens plads. Det er din opgave at gøre arbejdet, ikke hundens. Det er dig, der er herren. Det er ikke hunden eller dit barn; de skal tilpasse sig til hinanden. Men du skal have kærlighed til dit barn, så hav også kærlighed til din hund, den har også brug for det.[/venstre]

Personligt er jeg enig med Anne. Det er lidt tidligt at skille sig af med hunden, og lidt for nemt! Vent lidt og se, hvordan situationen udvikler sig

Jeg har en "destruktiv" hund, vi har prøvet alt: adfærdspecialist, træning, flere gåture, nu buret (hvor han gøer så snart han er alene lukket inde!) ... og på trods af alle disse gener kan jeg ikke få mig selv til at give ham væk. Han har ødelagt min stue (sofa, tapet, han er stadig ikke renlig som etårig, ...). Så give ham væk? Overgive sig overfor modgang?

Jeg ønsker ikke at være ubehagelig, men hvis du elsker din hund, er han glad sammen med dig. Hvis du ikke kan gøre to ting på én gang, så fjern din tyggegummi, før du går op ad trappen ... Jeg kan ikke forstå, det er ikke en "ting", han lever.

Jeg er ikke en af de "purister", der lever for deres hunde, men at give ham væk, fordi du lige har fået et barn, nå ja, så giv barnet væk!

Ærligt talt, der er folk, der ville have bedre af at tie stille. Alle har deres begrænsninger, deres ønsker, ..... hvis brigitte B. ikke kan lade være med at forsvare dyr fremfor mennesker, så lad være med at sige noget og hold jeres uanstændige kommentarer for jer selv. Der formår I kun at give andre dårlig samvittighed, og I hjælper på ingen måde den person i nød, der beder om et råd (at give det er en mulighed, hun gør det sandsynligvis ikke), man skal kunne forstå det franske sprog og ikke fokusere på én sætning. Derudover kan man ikke på forhånd forudsige, at man ikke længere kan tage sig af sin hund, når man får en baby (for der er rolige babyer, og andre der har mere brug for at være sammen med forældrene eller andre der har helbredsproblemer, osv......).

Kenzoplume jeg håber, at situationen er løst, for det er mere end et år siden, ellers at hunden er glad, der hvor den er!!!!! Held og lykke til jer!!!!

Min hund er en bandit, spiser af tallerkenerne, hvis jeg er uopmærksom et øjeblik, gør, bider ting... det er en kæmper, og jeg har ofte haft lyst til at skille mig af med den i mine vrede øjeblikke, men jeg elsker den, og den er fuld af kærlighed og ømhed ved siden af :)

God aften til jer alle For at svare på spørgsmålet har jeg 3 hunde, og jeg har to børn på 2 år og 5 måneder og 11 måneder. Mine hunde er udenfor, nu har vi flyttet til landet med et 2000 m2 stort areal, mens vi før var i et hus med meget lille grund, kun 10 m2, så det var lidt, og jeg kunne se mine 3 hunde kede sig, holdt aldrig op med at gø, endda over mod naboen, meget irritation med naboerne. Men jeg har ikke tænkt mig at skille mig af med mine hunde!!! Man skal vide, hvad man vil. Hunden var som en baby, da du tog den lille, og den er stadig som en baby for dig, din første, I har skabt følelsesmæssige bånd med den, som den også har gjort med dig. Lad den ikke gå!!! Fordi den vil føle sig afvist af en anden familie, fordi I vil være kommende forældre!!! Hvis du beholder den, når den vil mærke ankomsten af den lille, vil den sikkert blive jaloux, vil ligge ned og surmule eller ikke spise i en dag eller to. Jeg kender meget til hunde, det er mit fremtidige job, jeg vil være hundeopdrætter!!! Og jeg er mor til to børn!!! Og det forhindrer mig ikke i at tage mig af mine børn, ud over mine hunde. I øvrigt vil vi snart købe elektrisk hegn, for ellers løber de væk!!!! ud på vejen, da folk kører hurtigt på landet!!!! Men altså ven!!! Hvis jeg kan kalde dig ven. Hvis I har andre spørgsmål, er jeg her.